Den pædagogiske styrkelæreplan

Den pædagogiske styrkelæreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over¬vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Afsnit i denne artikel:

Læringsblomsten

Ministeriet har udarbejdet en grafisk oversigt, som viser delelementerne i det pædagogiske grundlag. Disse elementer underbygger de seks læreplanstemaer. I de nye styrkede læreplaner er legens betydning for børnenes udvikling fremhævet som en særlig prioritet. Derudover er der fokus på, at der arbejdes med læring over hele dagen – at der ikke kun arbejdes med læreplanen i voksenimiterede aktiviteter om formiddagen.

Denne læreplan er opbygget ud fra følgende tre temaer:

  1. Beskrivelse af vores pædagogiske grundlag (det blå i blomsten)
  2. Beskrivelse af læreplanstemaerne (det røde i blomsten)
  3. Beskrivelse af vores arbejde med evaluering (den yderste kant af blomsten)

Pædagogisk grundlag

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark”


Vi arbejder aldersopdelt således, at vi kan målrette de pædagogiske aktiviteter mod det enkelte barn. Vi arbejder så vidt det er muligt i små grupper for at give børnene nærvær muligheder og forsætninger, anerkendelse, omsorg og de bedste betingelser for trivsel, udvikling og dannelse.

Vi benytter os af
1- grundprincipper i ICDP-programmet, hvor målet er at forbedre pædagogiske personalets evne til at møde børn på deres egne præmisser i både emotionel og kognitiv forstand, der næste at udvikle pædagogiske relationskompetencer hvor vi sætter fokus på:

  • Emotionel ekspressiv kommunikation med barnet, hertil at pædagogiske personale tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand (mentaliserings proces)
  • At pædagogiske personale tilpasse sig barnets hensigter og kognitive niveau (ZNU)

2- Vygotskys begreb ”Zonen for den nærmeste udvikling” (ZNU) som et potential og optimal zone for udvikling og læring, hvor vi fagpædagoger møder barnet i det barn kan mestre og igennem det gode samspil og interaktionen, kan barnet udvikle sig sammen med kammerater, med god anerkende opbakning, og støtte fra pædagogiske personale

Vi mener at kvaliteten af samspillet i det pædagogiske rum/ sammenhæng kan være præget at, at det pædagogiske personale er gode til at:

  • give barnet anerkendelse
  • at skabe rum og mulighed for at have en fælles opmærksomhed
  • skabe mening i de pædagogiske processer
  • afpasse støtten til barnet
  • sætte positive grænser og rammer

Børns syn

Vi anerkender at børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i individuelt tempo.

  • Alle børn mødes og ses ved navns nævnelse
  • Det er et betydningsfuld mål for os, at hvert enkelt barn udvikler evne, vilje og styrke til, at skabe sit eget liv og indgå i et ligeværdigt og ansvarsfuldt samspil med andre mennesker
  • Vi lægger stor vægt og arbejder målrettet mod at møde det enkelte barn hvor det er i dets udvikling og være støttende og guidende i barnets videre læreproces
  • Børnenes selvværd udvikles ved, at de i deres daglige aktiviteter møder engagerede, lyttende, forstående og glade voksne – der understøtter dem i deres handlinger. De opnår derved små og store sejre i hverdagen og igennem disse opbygger børnene tillid, vilje og troen på at kunne selv
  • Vi anerkender, møder og rummer barnets følelser, frustrationer m.v, vi diskuterer og indgår i dialog med barnet om handlemåder og strategier

Dannelse og børns perspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt som led i en dannelses – og udviklingsproces.

  • Vi fremmer selvstændigheden hos børnene ved, at de får mulighed for at deltage i så mange praktiske gøremål som muligt, for eksempel at dække bord, bage, plante, vande blomster, mm.
  • Vi arbejder ud fra de tre positioner inden for læring: gå foran, ved siden af og bagved og vigtigheden af at veksle mellem disse positioner
  • Vi øver børnene i, at blive selvhjulpne ved at guide dem i, at tage tøj af og på, gå på toilettet og spise selv
  • Børnene øves i, at turde stå frem ved samling, hvor de er med til at fortælle om dagens aktiviteter via piktogrammer, fortælle om deres tanker, ideer, ønsker .m.m
  • Børnene lærer at begå i fællesskab, de lærer af både andre børn og voksne
  • Børnene lærer at samarbejde og indgå i demokratiske processer hvor de lærer at lytte, give og tage. I hele huset lærer børnene også at samarbejde omkring spil, lege og praktiske opgaver
  • Vi har fokus på børnesyn, dannelse og børneperspektivet gennem lege- og læringsaktiviteter, der styrker barnets eget udtryk og udfoldelses- og deltagelsesmuligheder på egne præmisser. Vi understøtter børnenes forståelse af fællesskabet ved at arbejde i små og store grupper, hvor fokus på forskelligheder og samarbejde er nøgleord. Vi inddrager forældrene gennem dokumentation og information samt ved at inddrage dem gennem konkrete opgaver

Legen

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af hverdagen.

Vi voksne er tæt på legen, så vi kan hjælpe børnene videre, hvis der er brug for det. Vi er opmærksomme på ikke at ødelægge en leg, dvs. vi voksne går enten ved siden af eller bagved børnene. Vi er bevidste om, hvornår vi skal være en del af legen og guide børnene og hvornår vi skal “blande” os udenom, så børnene kan lege uforstyrret.

Vi arbejder med læringsmiljøet, således at det er de fysiske områder der inviterer til leg. Vi skaber rum til, at alle kan deltage i legen. Vi indretter rummene så de giver mulighed for forskellige lege, fx vilde lege, vilde lege, stille lege, rollelege, konstruktionslege m.m. Der er plads til alsidige lege – bl.a. har vi en opmærksomhed på, at børnene har mulighed for at komme både op og ned i arousal.

Rummene i vores institution er funktionelt indrettet, vi har også fleksible møbler, så ligeledes kan vi ændre rummet alt efter den aktuelle børnegruppe, Bø. gruppens behov, eksperiment, interesse og ideer.

Der arbejdes flere gange om ugen i små grupper, hvilket giver plads til, at de jævnaldrende kan lege sammen.

I de små grupper har vi bl.a. fokus på sansemotoriske og sproglige lege, der understøtter udviklingen. Hos os er vi opmærksomme på ikke at blive for tidsstyret, og derved ødelægge børnenes leg, derfor har vi mulighed for at ændre tiden eksempelvis for samlingen 10 min, hvor børnene får leget færdigt.

  • Vi følger børnenes lege og lader så vidt muligt børnene lege færdige.
  • Legen er en afgørende forudsætning for børns dannelse, hvor de igennem lære at håndtere konflikter, yder med deres erfaringer og oplevelser
  • I legen udvikler børns deres forestillingsevne, fantasi, nysgerrighed, sociale færdigheder, selvtillid og selvværd samt mentaliserings evne, empati m.m
  • Vi støtter op omkring børnenes initiativer og fantasi, motiverer deres nysgerrighed, fordybelse og vedholdenhed
  • Legen skaber relationer på tværs af alder og køn
  • Vi indretter og omstrukturer så det matcher børnegruppens mulighed for forskellige lege og at eksperimentere med forskellige måder, at udnytte legetøj og rummet på

Læring

Begrebet læring
Børnehaven Sanna er enig i de teorier som mener, at læring er afhængig af det enkelte barns udviklingstrin og behov for at tilegne sig viden. Vi mener, at læring finder sted igennem hele livet.

  • læringen kan opnås igennem at være spontan og planlagt.
  • læring opfatter vi som en integreret proces: kognitiv, psykodynamisk, social og samfundsmæssig.
  • læring er et resultat af samspil mellem barnet og de sociale omgivelser, som foregår via sproget.

Børnehaven Sanna mener, at læring kan opnås:

  • Når barnet trives
  • Når barnet bliver set, hørt og forstået, mødet og lyttet til, Dvs. anerkendt
  • Når barnet oplever noget og derefter tænker og reflekterer over det.
  • Når barnet oplever modsigelser og uforståelige ting i sin omverden, så søger det at fjerne modsigelserne.
  • Når barnet bliver motiveret.
  • Når metoden er bygget på barnets perspektiv og tager udgangspunkt i barnets præmisser.
  • Når læring foregår spontant og planlagt.
  • Når omgivelser kan indeholde stimuli.
    Tryghed, anerkendende relationer og optimal omsorg er forudsætninger for at barnet kan få lyst til at lære
  • Læring sker bl.a. via børnenes lege, spontant og voksenstyrede aktiviteter
  • Vi opdeler børnene i mindre grupper i de fleste aktiviteter. Derved giver vi alle børn de bedste muligheder for at tilegne sig viden og læring
  • Vi fokuser på læringsprocessen IKKE PÅ produktet.
  • Vi søger så vidt, så er det muligt for at skabe en psykisk og fysisk ramme, som giver børnene tid til at fordybe sig, at eksperimentere og færdiggøre aktiviteten/legen
  • Børnene lærer meget af hinden, derfor blander vi, børnene aldersmæssigt når vi -for eksempel. går på ture, ved værkstedsaktiviteter drama, teater og udeliv

Børns fællesskab

Forudsætningen for at udvikle sociale kompetencer og trivsel er et godt børnefælleskab, hvor heri har børn de bedste muligheder for at danne og etablere kammeratskabs/ venskabs forhold og relationer

Vi arbejder bevidst inkluderende så alle børn hver dag har følelsen af at være en del af fællesskabet. F.eks. arbejder vi i små voksenorganiserede grupper for at styrke relationerne børnene imellem.

Vi er bevidste om vores position i forhold til at gå foran, bagved eller ved siden af barnet i hverdagens aktiviteter. Eksempel. Når vi oplever et barn, som ikke er en del af fællesskabet, hjælper vi barnet ind i legen og giver barnet støtte og strategier for at kunne finde ud af hvordan det kan begå sig i fællesskabet.

  • Det er vores opgave at sikre, at alle børn bliver set og mødt positivt af de andre børn
  • Hos os skal der være plads til at børn kan etablere venskaber/ kammeratskaber på tværs af alder, køn, og kultur, så børnene oplever accept, respekt og rummelighed
  • Vi tror på at alle børn kan bidrage med noget positivt til fællesskabet, ved at være aktive, initiativrige og lyttende
  • Det er vores ansvar at skabe et fællesskab som er mobberi fri

Det pædagogiske læringsmiljø

Et trygt, omsorgsfuldt pædagogisk læringsmiljø danner rammen for børnenes kropslige, sociale, emotionelle, og kognitive læring og udvikling.

I vores dagligdag søger vi for at skabe fleksible læringsmiljøer, som kan justeres i forhold til den aktuelle børnegruppe. Både inde og ude indretter vi os efter hvordan vi ser vores børnegruppes leg, nysgerrighed, motivation og interesse. Legetøjet, redskaber og stimulerende lærerige pædagogiske materialer er tilgængeligt og i børnehøjde. Der næste skaber vi små områder til at give børnene en mulighed for at fordybe sig i deres eksperiment med deres egne lege, aktivitet, som blandet andet kan være den byggeleg, regelleg, tumleleg, sangleg m.m.

Derudover findes der læringsmateriale på væggene/ gulvet/ børnenes opslagstavler, som har et læringspotentiale og kreativitet. Det er vigtigt for os at tilbyde det enkelte barn et miljø, hvor der er mulighed for at modtage læring hele dagen – både sammen og uden en vokse derfor:

  • Vi ændrer løbende vores læringsmiljøer så vi hele tiden tilgodeser den børnegruppe der er på stuen og deres forudsætninger
  • Børnene deltager i og er med i udførelsen af de forskellige praktiskopgaver, som borddækning, oprydning osv.
  • Vi er meget opmærksomme på at følge barnets spor ved at stimulere og fremme barnets nysgerrighed, fantasi og kreativitet Ved selv at være ”nysgerrige” voksne
  • I det daglige præsenteres børnene for forskellige alderssvarende aktiviteter indenfor sang, musik, teater, motorik, sprog, natur og kreative materialer
  • Understøtter børnenes mulighed for læring og udvikling i inspirerende små læringsmiljøer.
  • Stimulerer fantasi, sproglige nuancer og kreativitet, samt inviterer børnene til at udfolde deres nysgerrighed og kreativitet gennem leg.
  • Tilgodeser mulighed for både fysisk udfoldelse og plads til fordybelse.
  • Giver mulighed for at skabe rum i rummet.
  • Rammesætter og inspirerer til, hvad man kan lege.
  • Er indrettet, så legematerialer er synlige og tilgængelige for børnene.
  • Vi lægger vægt på, at rummene er foranderlige, fx et fællesrum nemt kan inddeles i mindre zoner (med skillevæggene), men også fungerer som en stor læringsrum, hvor børn og voksne er sammen om samling, gymnastik og motorisk udfoldelse.

Samarbejde med Forældre om børns læring

Forældresamarbejdet er alfa og omega i vores pædagogiske arbejde. Børn, forældre og personale er afhængige af at det fungerer, for at vi sammen kan give børnene de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Det pædagogiske personale og forældrene afstemmer forventningerne til hinanden og samarbejdet med afsæt i den enkelte families behov, og alle skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse.”

  • Samarbejde med forældre om børns læring Igennem samskabende relationer styrkes det tværprofessionelle samarbejde med forældre omkring børnene. Relationen bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Som pædagogisk personale justerer vi os i forhold til den enkelte familie, så vi herved sikrer, at det enkelte barn får de bedst mulige rammer for udvikling. Samarbejdet med forældrene om det enkelte barn starter, når forældrene kontakter institutionen allerede før barnets start i fob med at skrive barnet op på venteliste.
  • Det pædagogiske personale har ansvar for, at forældrene føler sig velkomne og trygge. Dette sker ved at sikre en god kommunikation fra start. Der kan evt. tilbydes en overleverings- og/eller opstartssamtale for herigennem at sikre den bedst mulige start i Sanna.
  • Igennem den daglige kontakt med forældrene opbygger vi den nødvendige tillid.
  • To gange årligt årlige forældresamtaler (eller flere efter behov) udarbejdes trivselsvurderinger på barnet, hvor forældre bliver inddraget i. Der udarbejdes sprogvurderinger i 3-års alderen samt inden skolestart. Forældre inddrages i både gennemførelse samt resultat. Eksterne samarbejdspartnere kontaktes i samarbejde med forældre, såfremt sprogvurderingen giver anledning til det. Det pædagogiske personale bruger Watsapp opslagstavler, til at lægge inspiration og materiale op om vores pædagogiske praksis og eventuelle temaer. Herved inddrages forældrene, så de får mulighed for at bidrage til understøttelse af barnets trivsel og læring.
  • I Sanna mener vi: Et positivt forældresamarbejde har en afgørende betydning for trivslen i børnegruppen. Det skaber vi rammerne om ved løbende at inddrage dem i børnegruppens trivsel og udvikling på forældremøder, forældre- caféer, forældrekurser og i forældreråd samt i sociale og kulturelle arrangementer.
  • I Sanna er vi meget nysgerrige på forældrenes viden, interesse, perspektiver m.m hvor herved forældreinddragelse er ind i vores pædagogiske læringsmiljø. Hvor de kan bidrage til et varieret læringsmiljø

Opsummering:

  • Vi inddrager forældrene som aktive medspillere i børnenes hverdag. Det er via dialog og gensidig respekt med forældrene, at vi opnår et trygt og tillidsfuldt samarbejde
  • Efter opstart aftales et afstemningsmøde, hvor forældre og personale drøfter og vender barnets opstart og evt. opmærksomhedspunkter der fremadrettet skal være fokus på
  • Vi forventer at forældrene følger med i deres barns hverdag, dvs. følger med på Aula, læser månedsbreve/planer og indgår i en god og tillidsfuld dialog med personalet
  • Støtter op omkring de aktiviteter der er på stuen og i institutionen, såsom forældremøder, julearrangement, bestyrelsesvalg mm.
  • Vi forventer at forældrene tager del i deres barns liv, ved at være interesseret i barnets hverdag i institutionen. Det kan f.eks. være at tage emner /sange og historier op hjemme, som børnene har haft i institutionen

Børn i udsatte positioner

  • Vi ser børn i vanskeligheder – frem for vanskelige børn.
  • Vi arbejder med inklusion i alle aktiviteter og har fokus på alle børn når de er i selvvalgte legemiljøer
  • Vi følger børnenes initiativer og støtter op omkring de børn som er i svære positioner, og som kan have svært ved at indgå i fællesskaber
  • Vi har fokus på tidlig opsporing og indsats i forhold til at arbejde med udsatte børn og familier. Fælles for disse børn er, at de i deres hverdag har brug for særlig opmærksomhed, støtte og omsorg
  • Vi benytter vores pædagogisk, systematisk vurderings skemaer. Her vurderes alle børn og det bliver muligt at arbejde med en kordineret indsats, allerede fra første bekymring
  • Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. Vi tilrettelægger aktiviteter så alle børn kan rummes uanset deres udfordringer
  • Vi har fokus på det enkelte barns ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. Vi planlægger at være i små grupper det meste af dagen
  • Vi benytter os af vores tætte tværfaglige samarbejde med psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske

Sannas indsats for at skabe sammenhæng i det pædagogiske praksis

Fra første dag i vuggestuen til første skoledag skal vi sammen med forældrene arbejde med børnenes robusthed og dannelse – deres lyst til at lære, deres mod på at øve sig, deres evne til at udsætte egne behov, deres evne til at tåle at få et nej, deres evne til at gå fra at være den store i et fællesskab til at være den mindste i en ny sammenhæng osv.

Sammen med forældrene skal vi sætte mål for barnets udvikling i forhold til det skift, der skal ske. Det er et stort skridt for et barn at begynde i børnehave – også i en integreret institution. Vi skal sikre gode overleveringer i huset, både for børnenes, forældrenes og pædagogernes skyld, så børnene får de bedste muligheder for en god start i nye rammer.

Vi har et systematisk samarbejde med enkelte distrikt skoler fx Nørre fælled skole, Rådmandsskole og Guldbergs gades skole (der kommer an på forældrenes skolevalg). Et indgående kendskab til hinandens praksis er essentielt i samarbejdet. I dagtilbuddet skal vi tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Tilsvarende skal skolen møde børnene med afsæt i dagtilbuddets arbejde med sammenhænge, sproglæringsmiljøer og med den styrkede pædagogiske læreplan. Samarbejdet med skolen indebærer fx:

  • Fælles årshjul, der revideres hvert år.
  • vi søger for at etablere et tæt samarbejde og flere årlige møder mellem pædagoger i storbørnsgrupperne og skolen/ både folk og privatskoler (efter behov og forældrenes samt privatskolernes tilladelser).
  • I foråret besøger børnehaveklasselederne børnehaverne – og omvendt, og børnene møder deres kommende skolekammerater.
  • Fælles indsatser, fx robusthed og optimering af sproglæringsmiljøet.
  • Skoleparathedspjece.

Børneinterviews, arbejdet med Fri for mobberi, sprogvurderinger, forældredialog om skoleparathed og status-/ udviklingssamtaler/ årlige teater projekt, skoleopgaver og andre er eksempler på vores indsatser for/med de ældste børnehavebørn