Læreplan

Læreplan

A5: Institutionens læreplan

Ifølge § 8a skal alle daginstitutioner udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ til 2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. Vores læreplan gælder for en multikulturel børnegruppe fra 3 til 6 år.

A5: Institutionens læreplan

Ifølge § 8a skal alle daginstitutioner udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ til 2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. Vores læreplan gælder for en multikulturel børnegruppe fra 3 til 6 år.

 

Begrebet læring:

Børnehaven Sanna er enig i de teorier som mener, at læring er afhængig af det enkelte barns udviklingstrin og behov for at tilegne sig viden. Vi mener, at læring finder sted igennem hele livet.

  • læringen kan opnås igennem at være spontan og planlagt.
  • læring opfatter vi som en integreret proces: kognitiv, psykodynamisk, social og samfundsmæssig.
  • læring er et resultat af samspil mellem barnet og de sociale omgivelser, som foregår via sproget.

 

Børnehaven Sanna mener, at læring kan opnås:

  • Når barnet trives
  • når barnet bliver set, hørt og forstået, mødet og lyttet til, Dvs. anerkendt
  • Når barnet oplever noget og derefter tænker og reflekterer over det.
  • Når barnet oplever modsigelser og uforståelige ting i sin omverden, så søger det at fjerne modsigelserne.
  • Når barnet bliver motiveret.
  • Når metoden er bygget på barnets perspektiv og tager udgangspunkt i barnets præmisser.
  • Når læring foregår spontant og planlagt.
  • Når omgivelser kan indeholde stimuli.

 

Sannas læringsmiljø

Da vi har masser af plads, giver de fysiske rammer børnene store muligheder for at bevæge sig frit fra det ene til det andet rum og for at fordele sig i små grupper og fordybe sig i gruppe/rolle- leg.

Alle lokaler er blevet indrettet efter en bestemt funktion f.eks. har vi en rytmik rum, fri legerum, et værksted. Derudover har vi 5 små rum, som giver børnene mulighed for at være i deres egen verden og bruge deres egne ideer, fantasi og sprog.

På den måde har Sanna meget afklarede regler og normer for børn, personale og forældre. I børnenes garderobe står der barns kop med navn på, og der hænger håndklæder med navne på.

Børnehaven Sanna arbejder meget tydeligt efter en systematisk struktur for planer, temaer og aktiviteter. Hver morgen inden vi starter vores program, informerer vi børnene om dagens fælles aktiviteter. På den måde får børnene mulighed for at bidrage med deres ideer og tanker og for at udtrykke deres følelser, således at der kan være en balance imellem børnenes initiativer, selvbestemmelse og de planlagte aktiviteter. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene får mulighed for at bryde de planlagte aktiviteter og være medbestemmende, sådan at vi sammen med dem kan skabe fælles traditioner, oplevelser og erfaringer, hvor de får en fornemmelse af, at de er en del af et forpligtende fællesskab.

 

DE SEKS PÆDAGOGISKE LÆREPLANTEMAER:

1- Sprog:

*Mål:

Vi vil udvikle barnets sprogform for

  • at det kan bruge og handle med sprog.
  • at udvikle barnets sprog i alle hverdagens aktiviteter.
  • at udvikle barnets ordforråd og begreber og forståelse.
  • at udvikle en tydelig udtale, som alle kan forstå hos barnet.
  • at støtte barnet i at udvikle sin nysgerrighed for tegn og symboler.
  • at barnet kan lære at mestre sprogkoder.
  • at barnet får viden/kendskab til det skriftlige sprog – bogstaver og tekster.
  • at barnet får kendskab til tal.
  • at barnet får stor mulighed for at afprøve forskellige kommunikationsmidler
  • at barnet leger med sprog og bruger det i de rigtige situationer

 

  *Hvad gør vi 

  • videreudvikling af sprogstimuleringsmetoder.
  • anvendelse af emner, projekter og materialer.
  • mere plads til børn, hvor de kan være for sig selv og bruge deres eget sprog ud fra deres præmisser.    
  • fokusering på børnenes egne aktiviteter, så barnet lærer meget af det, det foretager sig.
  • udvikling af samværet mellem børn og voksne, som en afgørende metode til udvikling af barnets sproglige kompetence.                                                                                                                                      
  • børnene får plads og mulighed for at fortælle deres egne historier for hinanden.
  • fokusering på navneplakat, skrift på alle legetøjskasser, hylder og reoler.
  • skriftlige lister på dagens aktiviteter
  • drama, rollespil, musik, morgensamling, rim og remser er afgørende aktiviteter for at udvikle børnenes sprogligfærdigheder
  • udtalelse af ord, samtaler, ikke bare om det, der er sket og om det, der foregår nu og det der skal ske
  • Fokusering på barnets historie ved, at barnet selv prøver at fortælle/tegne en tegning, og en voksen skriver det ned på barnets papir.
  • Barnet får børnehavens sovedyr med hjem om fredagen. Forældrene skriver ned, hvordan det er gået. Barnet fortæller det til de andre børn mandag morgen til samling
  • Udvikling af barnets sprog ved eventyroplæsning og derefter ved at spille teater.
  • Børnehaven/personalet giver forældrene historieoplæsningsopgaver, hvor de læser historien op for deres børn på modersmål
  • Børn bruger båndoptager til at optage deres snak, leg, sange, remser samt engangskameraer for, at fotografere det, de interesseret i. Derefter fortæller børnene om det, de har fotograferet.
  • At lave forskellige spil, billeder, kort sammen med børnene.
  • Udvikling af børnenes fortællings evner igennem samtale om barnets produktmappe, billedmappe, hjemmebesøg, familiebilleder.

 

A.1. Sprogstimulering:

Institutionens grundlæggende forhold er en forudsætning for arbejdets kvalitet.

  • Sprogstimulering er obligatorisk for alle børn uanset barnets modersmål.
  • I alt sprogstimuleringsarbejde arbejder vi både med børnenes modersmål og dansk.
  • Alle vores personale inddrages i sprogstimuleringsarbejdet på forskellige områder og niveauer.
  • vi inddrager børnenes forældre så meget som muligt i al, hvad vi laver i børnehaven ved løbende at fortælle dem alt nyt. Dermed opfordrer vi forældrene til at snakke med børnene om deres daglige oplevelser på modersmålet.
  • vi informerer forældrene igennem ugeplaner og dokumentationsmetoder om månedens projekt og pædagogiske fokuspunkter, da forældrene har ansvar for at fortsætte dialogen med deres børn på modersmålet derhjemme.

 

  1. Institutionens redskaber til at stimulere børnenes sprog:

2.a: Sproggrupper samt sproggrupper med særlig indsats

Vi fordeler børnene i små grupper (3 dage om ugen i 20-30 minutter) efter udviklingsniveau (A, B, C), hvor vi arbejder med bestemte begreber i forbindelse med månedens projekt og det pædagogiske fokuspunkt.

 

Et eksempel:

Fokuspunktet er krop og bevægelse. Her arbejder vi med projektet mig selv og min krop, som lægger under overorden begreb Identitet:

  • begreber: navn, alder, køn, kroppens dele og funktioner, mine følelser, sanser (lugte-, føle-, syn, høre- og smagssans).
  • metoder: lege med kroppen, tegning af kroppen, dans med kroppen, kroppens sprog pose, gymnastik, klassisk musik og pantomime, rytmik, svømning, at være i naturen, på legepladsen, gennemføre OL i Fælledparken, rollespil, drama og dukketeater, sange og remser om kroppen, sanser og følelser. puslespil af barnets krop, digital billeder af enkelte barns kroppens deler og laver dem til puslespil, hjemmelavede familiepuslespil. Lave lotterispil og huskespil om kroppen osv.
  • I værkstedet at lave krop og ansigt af modellervoks, ler, lave gipsmasker.
  • Dukker af stof og karton, ansigter af pap runde tallerkner, børnene maler hinandens ansigt malerier.  

 

I sproggruppe med særlig indsats, som foregår fire gange om ugen fra kl. 8.30 til 11:30 har vi fordelt børn i mindre grupper (20-30 minutter til hver gruppe). Opdelingen er foregået efter børnenes sproglige udviklings niveau og behov – vi planlæger både gruppens og individuel handleplan.

  • metoder: puste leg, suge leg, samtal, sange, rime og remser, rækkefølge historie, spil, lege og praktiske aktiviteter, rollespil, historieserier og billedbeskrivelser.
  • materialer: særlige sproglige spil, hjemmelavede spil, kort med rim og remser, ordbøger, stamkortspil om overordnede begreber kort, rækkefølgespil, tilhørerspil.

 

2.b: Sprogstimulering igennem oplevelser:

Vi fokuserer meget på oplevelser, da vi mener, at børnene kommer til at lære deres omverden, sætter ord på det, erfare samt at tilegne sig sproget ved at bruge deres sanser, hvor de igennem får mulighed til at visualisere og sætte ord på det, de har haft erfaringer med. På den måde får de en bedre forståelse af deres omverden. Samtidig kommer de til at stille spørgsmål, undre sig, undersøge og udforske. Oplevelser stimulerer børnenes nysgerrighed og deres udtryksformer. Ud fra den opfattelse har vi sat særlige ressourcer til at tage på særlige udflugter hvor 2 voksne sammen med 6-8 børn tager på korte ture 1-2 gange om ugen.

 

2.c:Teater, drama og rollespil

Vi betragter teater, drama og rollespil som et betydningsfuldsprogstimulerings

redskab. Derfor arbejder børnene hvert år i april og maj måneder med et stort teater og drama projekt, hvor børnene er med til at vælge teaterstykke, skrive sange, lave kulisser, vælge roller, tage roller på skift. Kort sagt – børnene deltager aktivt og  de er medansvarlige for hele projektet gennem hele processen. I 2011arbejdede vi med  eventyret  ”Askepot”.  I 2012 vil vi arbejde med eventyret  Svanesøen.

 

Vort formål med det er, at børnene bliver bevidste om deres egen indsats, at de udvikler deres personligkompetencer, selvstændighed, få bedre forståelser og vurderinger af sig selv, at have stor selvtillid, hvor de kan/ tør at stå foran publikum og overtage andres rolle samt at have et følelsesmæssigt forhold til det de oplever og spiller, at have det sjovt, lege med ordene, arbejde med teksten, opdage betydninger, rejser rundt i eventyrets meninger og værdier, udvikler og beriger deres ordforråd. Derudover kommer de til at lære at have en stilling og holdning til handlinger i selvet eventyr og akternes handlinger. Igennem sådan projekt udvikler børn socialfærdigheder som empati, konfliktløsning, samarbejde, evne til at sætte sig i andres perspektiver.

Om torsdag arbejder børn sammen med voksne med historie fortælling og rollespil.

Rollespil er en fast metode som vi anvender for at arbejde med sprog.  

 

2.d: Projekter

Hver måned arbejder vi meget specifikt og konkret med bestemte projekter. Derefter systematiserer vi vores daglige aktiviteter for hele måneden i ugeplaner og forsøger at rumme hele emnet, f.eks. projektet dyr – hvilke begreber projektet indeholder, hvorfor vi vil arbejde med det, børnegrupper, fokuspunkter i projektet, hvordan vi styrker børnenes venskab og samarbejde gennem projektet, hvem skal stå for hvad, aktivitetsplaner indenfor og udenfor, oplevelser og udflugter, musik, sange, rim og remser, historie, gymnastik, rytmik og bevægelse, værksted, forældrenes opgaver og ansvar. Derefter kommenterer og evaluerer vi projektet.

 

2.e. Barnets historiebog

Når børnene kommer hjem tilbage fra turen eller en dag efter samt når de er færdig med arbejdet med et bestemt emne feks. Dyre, tegner de billeder, eller klipper nogle billeder af aviser, blader og gammel bøge og klister dem. I gennem dette aktivitet laver børn deres egne historie, voksne skriver ned det barnet fortæller. På denne måde opmunter vi barnets fortællings evne samt dets fantasi og kreative tankegang.

 

2.f. Børnehavens egne billeder og historier:

De voksne opdigter/skriver historiens tekster ud fra børnenes behov og vores virkelighed, f.eks. en historie om at tage hensyn, en historie om venskab, om fødselsdag, cirkus, osv. Dvs. personerne i historien griber ind i et emne og handler ud fra det. Vores kunstneriske medarbejder tegner store tegninger på plancher, som tilsammen bliver en kæmpetegneserie. Vi bruger også en stor sort plakat med særligt stof, hvor vi tegner figurer, klipper dem ud og laminerer dem med velcro på bagsiden, således at vi kan flytte på figurerne.

 

2.g. Dukketeater og historiefortælling:

Vi arbejder med det på skift en gang om ugen. Både børn og voksne spiller dukketeater og rollespil. Til historiefortælling bruger vi historie- og eventyrkuffert med eventyrfigurer og et særligt scenetæppe. vi bruger også ”Solstråle bøgerne” fra ”Maaholms Bøger”.

 

2.h. Barnets billeder og produktmappe:

Hvert barn har sit eget ringbind mappe med billeder af sig selv og sin familie og sit yndlingslegetøj derhjemme, sin seng, yndling tøj, bedste ven osv. Derudover sætter vi fotos af barnet i forskellige situationer og aktiviteter ude og inde i børnehaven ind i mappen. De sange, rim og remser, som barnet lærer, samler vi også i mappen. Børnene er glade for at tage mappen frem for at sidde med kammerater og voksne og fortælle løs. Forældrene må låne mappen hjem mindst en gang om måneden, hvor forældrene får flere muligheder for at delagtiggøre sig i deres børns oplevelser og tale med dem om det.

Der næste samler vi barnets produkter og putter dem hver uge ind i produktmappen. Hver fredag får barnet sin produktmappe med hjem og afleverer den tømt mandag morgen. På den måde sætter vi igen dialog i gang mellem barn og forældre, som giver barnet en betydningsfuld mening med det, barnet har lavet, og giver barnet mere stolthed og en bedre forståelse og fornemmelse af sig selv, højere selvværd, samtidig med at forældrene får bedre forståelse for barnets dagligdag i børnehaven og kan følge med deres børns udvikling.

 

2.i. Skriftsprog:

Børnene skal hver morgen finde deres navn frem og klistre det op på navneplakaten. Vi skriver ord på kasserne til materialer og legetøj. Vi skriver projektets ordliste, sange osv. og hænger det op på børnenes opslagstavler. Derudover fokuserer vi på eventyr og tekster, som vi læser op for børnene. Vi ønsker at børnene kan begynde at forstå forbindelsen til det skriftlige sprog og se betydningen og alle de senere muligheder. Børnene har mulighed for at lege med tal og bogstaver.

Se vedlagte eksempel på ugeplan for at se på organiseringen mellem sprogstimulering og de øvrige pædagogiske tiltag.

 

  • Dialogisk læsning

Formål:

Målgruppen var alle børn fra 4-6 år. Vores mål for børnene var:

  • at styrke børnenes sprogligfærdigheder generelt
  • at udvikle børnenes sprogligforståelse
  • at børnene er aktivt deltagende under læsningens forløb
  • at børnene har det sjovt og hyggeligt ved at lege og eksperimentere med både det danske og modersmål sprog
  • at aktivere børnene så de reflektere over bogens indhold og handlinger samt slutning
  • at børn indser de underliggende værdier der findes i historien, og diskuterer det, og har en holdning til det.
  • At udvikle børnenes fantasi, samt kreative tankegang.

 

Forløbet:

Børnegruppe: Børnene blev delt op i to gruppe 8-10 børn i hver gruppe.

Vi læser en valgt historie op to gange om ugen á 2 timer. Genlæser bogen, derefter diskuterer vi sammen med børn historien og historiens indhold, rollerne osv. Igennem de diskussionen og de stillede spørgsmål, trækker vi historiens pointer op og diskuterer det sammen med børnene. Vi taler om de nye ord og sætninger, vi forklarer det gennem at lave ordene til noget livligt der kan bevæges og skuespilles. Vi bruger ægte/rigtige materialer som svarer til historien og nøgleordene. Vi tegner, klipper og maler temaer som historien omhandler. Vi afslutter arbejdet med bogen ved at lave en udstilling. Til sidste spiller børnene og voksne rollespil på scenen med kulisser og andre tilbehør. 

Ansvarlige: to faste voksne (Dansk og tosprogede medarbejder)

Informations formidling: Lederen informerer forældre og personale.

Evaluering: en gang om måneden til personalemøde og ledelsesteam. En gang om måneden sparre vi med sprogvejleder, Malene Meyer, omkring dialogisk læsnings tiltaget.

 

Resultat:

Vi kan alle både personale og forældre mærke, at dialogisklæsning er en effektiv metode, som gør en stor forskel hos børnene i forhold til udvikling af børnenes sproglige færdigheder.

 

Opmærksomhedspunkter:

Det vigtigste er at man tager det alvorligt. Og at man har forberedt sig ordentligt, så man har alle ting samlet og er parat til læsningen med børnegruppen. De fysiske rammer, kræver at der er skabt hygge, lys og ro.

 

2- personlige kompetencer

 * Mål: vi vil have at

  • voksne støtter børnene i at opleve glæde og anerkendelse ved at fuldføre aktiviteter og opgaver
  • voksne støtter børn så de oplever sig selv som stærke og alsidige personer
  • vi støtter børn i at opleve sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab
  • vi støtter børn ved at give dem mulighed for at klare dagligdags gøremål og blive selvhjulpne
  • børn skal støttes ved at gøres opmærksomme på deres egne behov, hvor de kommer til at udtrykke deres behov og ønsker med respekt for andres behov og ønsker.
  • At støtte børn i at kunne have en mening, tage initiativ, tage stilling til, sige til og fra
  • At barnet støttes i at udfolde fantasi
  • At barnet støttes i at udvikle evne til koncentration og evne til at tænke kreativt.

 

*Hvad gør vi:

  • Voksne møder børn med åbenhed
  • Giver barnet stabile omgivelser
  • Aktivitetens kvalitet går ud fra barnets præmisser
  • Voksne anerkender barnet
  • At aktiviteten kan rumme barnets stærke sider og udvikle dets færdigheder, f.eks. at gå ud på legepladsen, hvor barnet skal prøve selv at klæde sig af og på. og hvert barn har sin kop med navn på, hvor det selv går hen og tager sin kop for at drikke vand.
  • At voksne stiller alderssvarende krav
  • At barnet gennem de praktiske aktiviteter oplever sig selv positiv, hvorved det får en positiv opfattelse af sig selv
  • At voksne giver barnet tillid til egen formåen.

 

3- Sociale kompetencer

Udvikling af de personlige kompetencer og selvværd er en forudsætning for den sociale kompetenceudvikling, hvor barnet derefter kan udvikle etablering af kontakten til andre børn og voksne samt have lyst til at fastholde og videreudvikle sociale relationer for at opnå fælles mål. Derfor vil vi udvikle barnets sociale kompetencer:

 

*Mål: Vi vil udvikle barnets

  • evne til gensidig anerkendelse og respekt
  • tilhørsforhold og fællesskabsfølelse med andre børn og voksne
  • venskab, legekammerater
  • evne til at vente på tur, skiftes til og deles om
  • evne til at bruge dialog (snak) til at løse konflikter
  • evne til at udtrykke sin mening, følelser
  • evne til at aflæse andres følelser
  • evne til at kunne følge gældende sociale regler
  • evne til at kunne lege med andre, bidrage med sin eget, være initiativtager og være i stand til at lytte til andre og give plads til andre
  • evne til at kunne tage medansvar for fællesskabet
  • evne til at kunne træffe et valg og have ansvar for det, og kunne erfare valgets konsekvenser
  • evne til at give og modtage omsorg
  • evne til at skelne mellem positive og negative handlinger og acceptabel og uacceptabel adfærd

 

*Hvad gør vi:

  • voksne skal sikre at barnet føler sig trygt på stedet
  • voksne er rollemodeller for børn, derfor skal vi være meget opmærksomme på vores sprog, når vi taler til hinanden – og arbejde godt sammen
  • vi arbejder med primærvoksne
  • at give stor plads for at børn kommer til at arbejde i grupper, hvor de selv kommer i gang – og selv danner deres gruppe
  • at voksne støtter børn i deres leg – især de børn som har svært ved at indgå i legen
  • at voksne hjælper/støtter børn i at danne nye mønstre for legekammerater, så alle kan være med.
  • At børn bliver informeret om alt hvad der vil ske – og at man lytter til dem.
  • At voksne stimulerer og støtter barnets nysgerrighed
  • At voksne gør børn meget opmærksomme på dialog for at kunne finde ud af noget
  • At voksne markerer på fællesskabets regler, og at børn gennem deres opvækst føler, at alle er ansvarlige for fællesskabet, at alle deltager aktivt i løsningen af fælles problemer
  • At voksne igennem aktiviteter og leg støtter børn til at kunne handle ud fra det frie ord (jeg tror, jeg synes, jeg mener, jeg er enig/uenig osv.)
  • At voksne giver pla
  • ds og muligheder for at børn selv bestemmer og vælger, hvorigennem børn får erfaringer med demokrati.

 

Eksempel på pædagogiske aktiviteter:

Vi tager materialer ”trin for trin” som udgangspunkt i vores arbejde med udvikling af barnets socialfærdigheder

  • personalet snakker om, hvad en god kammerat er
  • voksne opfordrer børnene til at løse konflikter selv og at søge hjælp hos hinanden – at børnene prøver at sætte grænser for sig selv
  • fælles hyggelig, åben snak mandag morgen til morgensamling om hvordan børnenes weekend var gået – kom de til at savne kammerater fra børnehaven
  • til morgensamling, hvem er til stede og hvem mangler under planlagte aktiviteter ( klippe og klistre, maling, historiefortælling, udflugt…) må vi sikre at alle har plads i fællesskabet.
  • når vi leger sammen voksne – børn, børn /børn, markerer vi på hvor vigtigt at tage hensyn til hinanden, at lytte til hinanden – hjælpe de børn der er uden for legen, at indgå i legen eller den planlagte aktivitet.der er fokus på samspil mellem voksne -børn og børn -børn og de relationer, der finder sted.
  • vi voksne må sikre at alle børn kommer til at tilegne sig de grundlæggende færdigheder (klippe, klatre, balance, synge, gå, tegne …) og derefter bruger dem som kode til forskellige sociale sammenhæng.
  • At voksne roser børn, når de fungerer som gode kammerater og arbejder godt sammen
  • Voksne sørger for at børn skaber regler for deres leg.
  • Spisning må benyttes, ikke bare for at opfylde fysisk behov (at blive mæt) men også til at være sammen med andre og have det godt, kommunikere sammen på en anden måde end i andre situationer, være opmærksom på sig selv og andre – at barnet i fællesskabet koncentrerer sig om noget, vi har til fælles.
  • Malingprojektet, hvor flere børn er sammen om at male et maleri – egne og male hinanden.

 

4- Krop og bevægelse

Vi fokuserer meget på krop, bevægelse og kropsbevidsthed.

*Målet: vi vil udvikle

  • at børn oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse
  • at styrke en sund krop og erhverve sig et alsidigt bevægelsesmønster
  • udvikle en kontrol over kroppen samt få en kropsbevidsthed med et positivt syn på egen krop
  • at kunne bevæge sig aktivt og udforske og tilegne sig omgivelser gennem alle sanser
  • at de kender kroppens funktioner og udvikler respekt for egen og andres kropslighed
  • at udvikle både grov- og finmotoriske færdigheder og evner

 

*Hvad gør vi

  • Børnene tager til rytmik og bevægelses team en gang om ugen.
  • Vi laver gymnastik fast en gang om ugen i børnehaven
  • Dans: folkedans, yoga, vals, vild dans
  • At eksperimentere med bolde, balloner, faldskærm, forskellige slags sko, balancestativ, ringe, store størrelser af firkantede klodser osv.
  • At børn sætter perler på perleplade, klipper og klistrer, maler, tegner, eksperimenterer med … ispinde, vand, sand, ler, gips, sy på kort, sy på karton osv. for at udvikle deres fin-og grovmotorik
  • At barnet selv klarer hele spisesituationer, hvor de skænker mælk, saftevand, smører brødet, bruger gaffel og kniv
  • Alle materialer blev lagt frem for at børn kan nå dem og selv tage initiativ til at bruge dem, f.eks. saksekasse, perler, puslespil med små brikker, båndoptagere, bånde og CD’er, alle gymnastikmaterialer.
  • At barnet lærer at tage sig af egen hygiejne ved at vaske hænder, bruge sæbe, toiletbesøg osv.
  • At barnet udvikler de grovmotoriske færdigheder ved daglig brug af legepladsen, cykler, løber, spiller bold, rutsjer, balancerer, gynger, vipper, klatrer, kravler osv.
  • At vi arbejder specifikt og grundigt med projekt ”mig selv og min krop”

 

Et eksempel på krop og bevægelse

Læringsmål:

Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, blive bevidst om deres krop.

 

Indhold:

Børnene skal lære noget om kroppens funktioner, dele, sanser under temaet krop og bevægelse.

Læringstegn kan være at alle børn udvikler deres selvhjulpenhed igennem at klare toiletbesøg selv, klæde sig af og på.

Aktiviteter: Det kan ske ved at udnytte de forskellige fysiske muligheder i børnehaven (rytmikrum, trappe, legeplads) og ved at arbejde med modellervoks, ler, gips, papmaché, ved pusteleg, vandleg og sugeleg. Det kan ske ved at benævne kropsdele gennem sange og remser, ved maling, tegning og klip af hinandens krop. Og f.eks.

  • børnene fotograferer hinanden
  • rollespil: børnene spiller Ulven og de syv ged, prænisses på ærten
  • At lave vores krop af papir, stof, ler
  • planlagt leg: piger og drenge låner kropsdele på tur (Mohammed låner Malaks arm, hoved)
  • Rytmik og sang: børnene danser vildt til musikken (afrikansk musik og dans, arabisk musik og dans, klassiskmusik og pantomime dans)
  • At spille på forskellige instrumenter

 

5- Natur og naturfænomener

*Målet: vi vil

  • at børnene oplever glæde ved at være i naturen, se på naturen som et rum for leg og fysisk aktivitet
  • at støtte børnene i at vise respekt og forståelse for naturen
  • at inspirere børnene til at erfare naturen med alle sanser
  • at børnene kommer til at bruge naturens udforskematerialer (net, forstørrelsesglas) og får lyst til at udforske og bruge naturen
  • at indføre børnene i ord og begreber for naturen og naturfænomener (planter, dyr, årstider)

 

    *Hvad gør vi:

  • at lære barnet om jordens befolkning (globus, landkort)
  • lære barnet noget om at passe på miljøet, natur (f.eks. man holder stedet pænt, smider skrald i skraldespanden, karton og papir i karton/papircontainer)
  • passe på børnehavens planter, blomster, træer (vande dem, ikke plukke blomster – man slår ikke de små dyr/træder på dem – edderkopper, snegle, myrer …)
  • tage på tur ud i skoven (Skodsborg skov)
  • tænde et bål, lave varm kakao
  • lave snobrød, grille kylling
  • kigge på at små dyr kravler (orme) og undersøge det
  • samle nogle af skovens planter, blade osv. Og spille huskespil
  • kigge og snakke om forskellige slags naturformer: bjerg, flod, hav, sø, bakke, ørken osv.
  • At lave det af papmaché, papkasse, gips, ler …
  • At arbejde med dyre emne (se vedlagte)
  • Samle små træstammer at male på hjemme i børnehaven
  • At lege frit ude i naturen
  • Børn tager billeder af skoven
  • At børnene opdager og nyder det
  • At tage til en bondegård, zoologiskhave, botæniskhave, at sejle ud i Københavnskanal med flyv bus
  • At tage til en blomsterbutik
  • At benytte skoven ofte

 

6- Kulturelle udtryksformer:

*Mål: vi vil gerne have

  • at børn får mulighed for at udvikle forskellige udtryksformer
  • at børn får viden om og blive fortrolige med den danske kultur
  • at børn får kendskab til andre kulturer og mennesker med anden baggrund end deres egne
  • at udvikle børnenes nysgerrighed til at undersøge andres kultur

 

   *Hvad gør vi

  • vi hører på børnenes fortællinger
  • at have legetøj, spil. folk og kulturelle kostumer fra forskellige lande
  • at bruge tosprogede medarbejdere, danske medarbejdere, forældre som kulturformidlere.
  • at bruge planche og plakater fra andre lande
  • at læse bøger, historier fra andre kulturer
  • at spille på instrumenter fra andre lande
  • at få tosprogede medarbejdere til at fortælle kulturelle folkeeventyr til børn
  • at lære og synge sange, rim og remser fra andre kulturer
  • at høre forskellige slags musik og fra forskellige kulturer
  • at danse, tegne, male, spille, lave teater og drama
  • at tage i biografen, til teater
  • at besøge kunstmuseum
  • at lave mad fra forskellige lande
  • at fejre danske og islamiske højtider (set fra en kulturel vinkel) som Ramadansaften, jul, påske, fastelavn, lille og store Eidfester…
  • at fejre børnenes fødselsdag og synge fødselsdagssang på flere sprog
  • at gøre børn fortrolige med forskellige former for materialer (maling, tusch, farver, modellervoks …)
  • at børn udfordrer de forskellige materialer med pensel, fingre, svamp, spartel, osv.