Om os

Præsentation af Institutionen

Den multikulturelle Børnehave Sanna er en privat børnehaveforening, som blev oprettet i december 1997.
Vi modtager børn i alderen 6 måneder – 6 år.
Institutionen Sanna består af 4 stuer:

  • Mariehønestuen: Vuggestuen som rummer op til 16 børn
  • Sommerfuglestuen: For de yngste børnehavebørn 3-4 år
  • Fuglestuen: Som er rummer to grupper, A gruppen som er skolebørnegruppen og B gruppen for børn fra ca. 4-5 år
  • Skrubtudsestuen: Busgruppen som tilhører fuglestuen og som har et tilknyttet værested der ligger i Roskilde, på Boserupvej 100. 

A og B gruppen fra fuglestuen kører med institutionens bus til Boserup to uger ad gangen.
Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 8.30-15.30
Onsdag og fredag fra kl. 9.00-14.30

Hvem er vi

Børnehaven Sanna er et multikulturelt og mangfoldigt børnehus, hvor autentiske voksne ligger stor vægt på nuet og anerkendelse af det enkelte barn. Det gør vi ved dagligt at skabe rum og plads til at det enkelte barn samt børnegruppen fælles, får mulighed for at udfolde sin kreativitet og kompetencer, igennem for eksempel spontan leg/aktivitet og struktureret leg/aktivitet.

Børnehaven Sanna tænker pædagogik fra et børneperspektiv ind i alle dagens aktiviteter. Når vi sætter en aktivitet i gang har vi derfor overvejet og talt om hvorfor det netop skal være denne.

Voksne i Sanna bestræber sig på i høj grad at være gode rollemodeller for børnene. Det gør vi for eksempel ved at voksne er tydelige i deres kommunikation samt samarbejde foran børnene. Det kunne eksempelvis være at sætte ord på kollegaens handling, som at skære og hente frugt og vi bagefter takker kollegaen for dette. Vi tror på at det vi ønsker at se hos det enkelte barn samt børnegruppen, først skal kunne findes og ses indbyrdes hos voksne selv.

Vi arbejder hele tiden på at vedholde og udvikle et hus hvor børn, forældre og personale, trives og føler sig trygge gennem ligeværdighed og respekt. Vi ligger derfor stor vægt på et tæt forældresamarbejde og dialog, og tilbyder en udvidet støtte til familier som ønsker at få dagligdagens funktioner til at hænge bedre sammen omkring deres børn.

Kendetegnende værdier for Sanna:

Fællesskab – Udvikling – Tryghed – Respekt – Nærvær – Omsorg – Tillid – Glæde

Fri for mobning: I børnehuset Sanna arbejder vi målrettet med antimobbeprogrammet Fri for mobberi (0-9 år), for at styrke børnefællesskabet og de sociale relationer, samt forbygge mobning. Bamseven som er en del af antimobbeprogrammet introduceres allerede i vuggestuen, og bruges i Sanna til at trøste, være en god ven, og give tryghed. Dette kan gøres på mange forskellige måder, hvor voksne eksempelvis bruger bamseven i forskellige situationer og aktiviteter, ud fra hvad det enkelte barn samt børnegruppens behov netop er. Herudover tages plakater samt bøger fra programmet også i brug, i eksempelvis voksen struktureret aktiviteter, og situationskort til dialog og refleksion på personale stuemøder. 

Personalet

Vuggestuen består af 5 voksne: 1 pædagog, 1 pædagogassistent og 3 pædagogmedhjælpere.
Sommerfuglestuen består af 6 voksne: 2 pædagoger. 1 pædagogassistent og 3 pædagogmedhjælpere.
Fuglestuen og skrubtudsen består af 7 voksne: 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere.

Øvrige ansat i Sanna:

  • To køkkenpersonale
  • En pedel
  • En rengøringsassistent
  • 2 faste vikarer

Åbningstider

Vi har åbent fra mandag til torsdag fra kl. 6:45 til 16:45. Fredag fra kl. 6.45 til 16:00.